Jørgen Skouboe med pibe

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
75 kr.
Bibliotek
Sted
Teatersalen
Målgruppe
For voksne
Samarbejde
Foredrag & litteratur

Nak og Æd i Norden ( NY DATO)

25.11.20
Hvorfor hedder det Nak & Æd? Smager en husmår godt? Og hvorfor er der så mange der kigger med? Det og meget mere får I svar på i Jørgen Skouboes foredrag.

Vi har arbejdet hårdt med at finde en ny dato til foredraget ”nak og æd i norden” med Jørgen Skovboe, og nu er det endelig lykkedes. Foredraget vil finde sted onsdag d. 25 november kl. 19.00-21.00 i Teatersalen i Billund.

Jørgen Skouboe fortæller om jagten på Nordens vildt og om mødet med vores nordiske brødres jagtkultur. Jagten på whitetail i Finland var en jagtform, Jørgen aldrig havde drømt om. På Svalbard skød han en remmesæl midt i isbjørnens spisekammer, og i Grønland frøs det 38 grader, da han endelig stod overfor moskusoksen.Vi skal også høre om jagten på urfuglen i Sverige, rensdyret på Island, mallemukken på Færøerne og om fiskeriet efter helleflynder på Lofoten, der ligger 350 km ude i Norskehavet.

Sammen med kok Nikolaj Kirk har Jørgen Skouboe rejst og kokkereret over bål i hele verden, og de har opnået kultstatus med programmets unikke dna af venskab, madlavning, dyr og vild natur. Nu kan du møde manden, der går på jagt med lakrids i sokkerne og pibe i mundvigen, til et forunderligt foredrag om at leve livet i og med naturen - med en stor stak røverhistorier fra Nak & Æd i Norden. Naturligvis!

Arrangeret i samarbejde med LOF.