Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Place / Room
Cafémødelokalet
Target
For voksne
Foredrag & litteratur

Landsforrædernes børn

09.04.19
Retsopgøret fik alvorlige og langstrakte konsekvenser for børnene af de dømte danske landsforrædere.

På besættelsesdagen fortæller antropolog og forfatter Anne-Marie Christensen om sin bog Landsforrædernes børn. 

Foredraget Landsforrædernes børn er et rørende
og tankevækkende foredrag, der fortæller om de
generelle vilkår for landsforrædernes børn og
samtidig berører forfatterens egen familiehistorie
med en bedstefar, der kæmpede på tysk side
under krigen i bl.a. SS Division Wiking og i
Schalburgkorpset.

Da den tyske besættelse af Danmark var forbi i
maj 1945, begyndte retsopgøret med de
danskere, der havde samarbejdet med tyskerne
eller kæmpet på tysk side under krigen. 13.521
blev dømt og således udset til at bære den skam,
det var for Danmark at blive besat og frem til
1943 som nation at have samarbejdet med
tyskerne. Den skam har deres børn arvet.

Mens retsopgøret for nationen blev afslutningen
på besættelsestiden, blev det startskuddet for de
27.000-40.000 landsforræderes børn til et liv i
fortielse og fortrængning og med fordømmelse og
repressalier på grund af deres fædres og mødres
gerninger under krigen - og nationens
fordømmelse af dem. Et af foredragets
hovedpointer er derfor at vi som nation mangler
at forsone os med landsforrædernes børn.

Med støtte fra


 

Materialer