Sundhedskort

3 oktober 2011 af Mette Kulmbach
Her kan du bestille nyt sundhedskort. Kortet er gratis ved flytning og navneskift, hvis navneskiftet sker på grund af ægteskab. Hvis sygesikringsbeviset/sundhedskortet mistes eller ødelægges, skal man betale 170 kr.

Bestil online her

Hvad er et sundhedskort?

Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved lægen, på sygehuset, hos kommunen og en række andre steder. På en del biblioteker bliver sundhedskortet brugt som lånerkort. På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.
Hvem får et sundhedskort?

Alle, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark, er omfattet af den offentlige sygesikring og får et sundhedskort.

Det koster 170 kr. at få et nyt sundhedskort (pris pr. 1. jan. 2011), hvis:

    sundhedskortet er blevet væk
    sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
    du ønsker at skifte læge eller gruppe
    du ændrer navn.

Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

du flytter til ny adresse
din læge lukker sin praksis
sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
der er en defekt ved magnetstriben, der ikke skyldes forkert opbevaring eller brug af kortet
du skifter navn ved ægteskab
et barn under 15 år skal have nyt sundhedskort, fordi den af forældrene eller værge, som barnet følger, skal have ændret oplysningerne i sit sundhedskort.

Børn under 15 år kan kun vælge egen læge med tilladelse fra den forælder, der har forældremyndigheden.
Midlertidigt sundhedskort

Det tager normalt omkring to uger at få et nyt sundhedskort. Kommunen kan dog udstede et midlertidigt bevis, hvis du har brug for det. Det koster ikke noget.

Feedback