Hvordan bliver jeg meldt ind?
Sådan bliver du meldt ind som låner

Du kan blive oprettet som bruger på Billund Bibliotekerne og og samtidig få en pinkode
Du skal møde personligt op på et af bibliotekerne for at blive registreret som bruger og få tildelt en pinkode. Medbring dit sygesikringskort, som du bagefter kan bruge som lånerkort.
Når du er registreret som bruger, har du automatisk et login til vores hjemmeside. Du logger ind med dit cpr nummer (eller lånerkortnummer) og den pinkode på 4 cifre, du selv har valgt.
Du kan desværre endnu ikke oprette dig selv via nettet, men det er en løsning, der er med i vores udviklingsplaner.
Børn og unge under 18 år
Børn under 18 år skal have forældrenes tilladelse til at blive registreret som bruger. Udfyld formularen, print den ud og underskriv den. Barnet skal medbringe formularen OG sygesikringskort. Dit barn skal derefter bruge sit lånerkort. Når man fylder 14. år benytter man sit sygesikringsbevis.
Institutionslånerkort
Din institution kan få lavet et lånerkort. Kontakt biblioteket for mere information.
Glemt pinkode?
Har du glemt din pinkode skal du møde personligt op på et af bibliotekerne for at få en ny.
Nem-ID
Det er pt. desværre ikke muligt at logge ind med Nem-ID. Vi håber snart at kunne tilbyde denne funktion igen.

