Farvel til Bibzoom

Farvel til Bibzoom

23 januar 2012 af Mette Kulmbach
Billund Bibliotekerne tilbyder ikke længere BibZoom til lovligt download af musik.

Den opmærksomme låner har måske lagt mærke til, at man ikke længere kan bruge BibZoom til at downloade og lytte til musik fra biblioteket. Vi har taget beslutningen om ikke længere at tilbyde BibZoom, da der er meget få af vores lånere der benytter sig af tjenesten og at den dermed bliver meget dyr.

Desuden er vores oplevelse at lånerne ikke synes at BibZoom er brugervenlig og derfor mener vi at vi alt i alt kan skabe et bedre bibliotekstilbud ved at satse på andre materialer.  

Vi ønsker stadig at tilbyde digital musik til vores lånere, men må erkende at det nuværende tilbud simpelthen ikke er godt nok. Vi holder selvfølgeligt et vågent øje med udviklingen i løbet af 2012 og måske vender BibZoom tilbage næste år.

Kommentarer

Jeg kan sagtens følge jer i den beslutning. Jeg håber meget, at når I kan tilbyde det igen, at det kommer som tilbud til både Mac og PC brugere, for jeg har som Mac bruger følg mig helt hægtet af, fordi jeg ikke havde nogen som helst mulighed for at benytte mig af tilbuddet om download af musik.

Pernille Korwin Lind 24. januar 2012 - 23:08
Feedback